GELATOBAREN
Isoteket er en økologisk gelatobar. Vi holder til på Sortedam Dossering, Stefansgade, Valby Langgade og Bopa Plads i hjertet af Østerbro. Vi laver kompromisløs og intens gelato. Nye smage, 100 % økologi, bedste råvarer og passion. Målet har fra første dag været at lave verdens bedste is. Intet mindre.
SORTIMENT
Vores ismager har været på gelato-universitet i Bologna, så tilgangen er den traditionelle italienske. Men smagene er anderledes. Isoteket serverer udelukkende gelato ud fra egne, unikke opskrifter. Vores is er frisk, frisk, frisk. Den produceres løbende hver eneste dag. Derfor ændrer sortimentet sig også i løbet af dagen.
PRISER
1 kugle 32 kr.
2 kugler 48 kr.
3 kugler 61 kr.
På boks:
½ liter 89 kr.
1 liter 145 kr.
Vi har +100 originale varianter, men her er nogle af de is, vi ofte laver:
VORES FILOSOFI
Isotekets is fremstilles af den bedste økologiske sødmælk, fløde, sukker, frugter, urter, grøntsager og krydderier. Ingen konserveringsmidler, smagsstoffer, aromaer, farvestoffer, koncentrater, citronsyre eller lignende. Vores is er med andre ord frisklavet helt fra bunden med fokus på højeste kvalitet. Ingen kompromisser, genveje eller snyd. Det er enkelt. Det er ærligt. Og frem for alt velsmagende. Her spiller råvarerne naturligvis en hovedrolle. Så vi går ikke på kompromis: Vaniljen importerer vi selv fra Uganda. Det samme gælder vores økologiske pistacie fra Italien, hasselnødderne er fra Piemonte, mælken fra Øllingegaard – og sådan kunne vi blive ved.
Vi tror på originalitet. Ellers kan man lige så godt lade være. Så langt de fleste af vores is, finder du ikke andre steder. Vi bliver ved ind til is-alkymien virker. Men isen skal ikke være anderledes, bare for at være andeledes. Kombinationen af ingredienser skal gå op i en højere enhed, så resultatet – på samme måde som en lækker middagsret – bliver mere end summen af delene. Smagen bliver pludselig tredimensionel. Når birkesfrø tilføjes en sødmælksbaseret citronis, så sker der noget. Eller bergamottesaft og -skræl i en klassisk hasselnødde-gelato: ren magi! Kombinationen af indkogt rødbedesaft, lime og stjerneanis er ikke for alle, men intens og vildt inciterende, synes vi.
Væk er også guf, flødeskum og lir. Vi skærer ind til det, som det hele handler om: Den perfekte is.
ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED
I Isoteket tager vi økologi og bæredygtighed ekstremt alvorligt. Vores strøm kommer fra vindkraft, og så godt som alle vores råvarer er økologiske. Og vi arbejder hele tiden på at blive mere bæredygtige. Økologien går lige fra basisingredienser som sødmælk, piskefløde og sukker, over frugter og bær, til smagsgivere som citrongræs, kanel og stjerneanis. Faktisk er vores eneste undtagelser fra økologien passionsfrugt, hvor vi af kvalitetshensyn bruger en fantastisk fransk frugtpuré.
Vi har det fineste
økologiske spisemærke
DET SKRIVER DE
2 x testvinder i Berlingske Tidende ★★★★★★:
”Is i verdensklasse” … ”måske landets bedste isbar”
"En af verdens bedste isbarer" - Dagbladet Børsen
Fremhævet i avisen The Guardian som et af Europas 20 bedste issteder
”ismirakel på Østerbro” ... ”Isoteket serverer enkle, modige og vanvittigt vellykkede is,”
skrev Politiken og gav 5 STORE ♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎
”Måske den bedste is jeg har smagt i Danmark!”
Stjernekok Louisa Lorang på Instagram
”L-Æ-K-K-E-R. Frisk, fyldig og cremet. Som at stå i Bologna. På Bopa Plads.”
5 ud af 5 stjerner fra mad-blogger Marlene Brix
Vinder af ”bedste smag”, ”bedste konsistens” samt ”X-faktor” fra ispanelet ”Isperterne”, da de testede Københavns bedste issteder
ADRESSER & ÅBNINGSTIDER
VI ER GÅET I VINTERHI - VI SES I 2025!
Stefansgade 15
2200 København N
Åben alle ugens dage. Hverdage 13-21. Weekend 12-21.
Sortedam Dossering 11
2200 KBH N
Åben alle ugens dage. Hverdage 13-21. Weekend 12-21.
Bopa Plads
2100 KBH Ø
Åben alle ugens dage. Hverdage 13-21. Weekend 12-21.
Valby Langgade 64
2500 Valby
Åben alle ugens dage. Hverdage 13-21. Weekend 12-21.
Isoteket mobile
Til din næste event 🙂
Stefansgade +45 93 87 74 17
Sortedam + 45 93 87 74 21
Bopa + 45 93 87 74 16
Valby + 45 61 74 16 61
Isotekets ejer +45 26 27 96 74